Musikalsk synergi, teknisk kunnen, medrivende spilleglæde og en frisk tilgang til det klassiske repertoire kendetegner Den Danske Strygekvartet. Kvartetten debuterede i 2002 og har de sidste 10 år etableret sig på såvel de danske som internationale kammermusikscener og festivaler.
Den Danske Strygekvartet har modtaget adskillige udmærkelser og priser senest i 2019 var de nomineret til en GRAMMY for deres første CD i indspilningsprojektet PRISM (ECM) samt udnævnt som ”Ensemble of the year” af Musical America.